Gå til hovedindholdet
Nye krav for at rejse til Europa
  • 10. marts 2025

Tjek, hvor længe du kan blive

Ind- og udrejsesystemet er i øjeblikket ikke operationelt.
Systemet forventes at blive taget i drift i oktober 2025.
Den Europæiske Union vil oplyse den specifikke idrifttagelsesdato for ind- og udrejsesystemet flere måneder forud for denne.

Du kan automatisk tjekke det antal dage, du stadig har tilladelse til at opholde dig i europæiske lande, der anvender EES, via EES-onlineværktøjet, som du kan finde

  • på denne webside (findes i øjeblikket ikke)
  • når det udstyr, der er installeret ved visse ydre grænser, anvendes.

Når du slår op i EES-onlineværktøjet, vil du modtage oplysninger om, hvorvidt din indrejse er tilladt ("OK" eller "ikke OK"), samt oplysninger om det antal dage, du stadig har tilladelse til at opholde dig i de europæiske lande, der anvender EES.

Du kan også bede paskontrollørerne ved de ydre grænser om disse oplysninger.

Oplysninger, du skal angive

For at finde ud af, hvor længe du kan opholde dig i et europæisk land, der anvender EES, skal du angive:

  • navnet på det europæiske land, der anvender EES, og som du i øjeblikket besøger eller ønsker at besøge
  • dit rejsedokument (type og nummer og koden på tre bogstaver for det land, der har udstedt det, f.eks. "CAN" for Canada).

Afhængigt af din særlige situation skal du desuden:

  • angive din planlagte ankomstdato i det pågældende land, hvis du ønsker at rejse til et europæisk land, der bruger EES, på et tidspunkt i fremtiden, og du ønsker at finde ud af, hvor længe du vil få lov til at opholde dig, eller
  • angive din planlagte afrejsedato fra det pågældende land, hvis du allerede befinder dig i et europæisk land, der anvender EES, eller
  • angive både ankomst- og afrejsedatoer i og fra det pågældende land, hvis du på et tidspunkt i fremtiden ønsker at rejse til et europæisk land, der anvender EES, og ønsker at tjekke, hvor mange dages ophold, du har tilbage, når din planlagte rejse er afsluttet.

 

Find oplysninger om forskellen mellem EES og ETIAS